Mavedansundervisning for begyndere, letøvede, øvede, særligt hensyn i Kolding og Fredericia

Faglighed · Tryghed · Glæde

Professionel mavedansundervisning i Kolding og Fredericia

Find dit hold i Kolding eller Fredericia.

Mavedans lader dig opleve bevægelse og rytme, der styrker både krop og sind. Det handler ikke om at kunne alt med det samme, men om at mærke musikken, nyde dansen og udvikle dig i dit eget tempo.

Hos Amanda Salma kan du gå til mavedans i Kolding og Fredericia. Uanset om du er begynder, letøvet eller øvet, eller har brug for særlige hensyn, får du undervisning med høj kvalitet og et trygt miljø, hvor du kan lære i dit eget tempo.

Starter snart

Mavedans i Kolding

Stort udvalg af ugentlige hold på forskellige niveauer. Her kan du fordybe dig i teknik, musikforståelse og klassisk raqs sharqi.

Starter snart

Mavedans i Fredericia

Et ugentligt hold med fokus på teknik, danseglæde og stærk faglighed i undervisningen.
Torsdage kl. 17:00–18:30

Hold og priser

Her finder du et overblik over aktuelle hold, varighed og pris.
Klik på det enkelte hold for at læse mere og tilmelde dig.

Sådan lærer du mavedans hos Amanda Salma

Alle starter et sted – og mavedans er en proces, hvor du stille og roligt bygger lag på lag. Undervisningen er tilrettelagt, så du føler dig tryg i at begynde, men også bliver udfordret og inspireret, når du er klar til næste skridt.

Trin 1: Bliv venner med kroppen

Lær grundlæggende bevægelser i hofter, bryst og arme, og sæt dem sammen til små sekvenser. Fra dag ét leger vi med improvisation og musikalitet, så du mærker dansens glæde med det samme.

Trin 2: Udforsk og varier

Byg videre på fundamentet med mere komplekse bevægelser, stilvariationer og musikalske nuancer. Små sekvenser bliver til længere koreografier, og rekvisitter som fx slør, stok eller isiswings giver ekstra leg og udfordring – altid med fokus på glæde og tryghed.

Trin 3: Fordyb og udtryk dig

Arbejd med kompleks layering, performance-teknik og dramaturgi. Koreografierne bliver mere nuancerede, og du finder dit personlige udtryk, så du kan stå stærkt både teknisk og kunstnerisk i dansen.

Tilmeld dig et mavedanshold i Kolding eller Fredericia og oplev undervisning med fokus på faglighed, tryghed og progression – og find glæden i bevægelse.

Oplev mavedansens glæde og improvisation fra scenen ved Århus Festuge – et glimt af den kreativitet og frihed, du kan opleve på holdene.

Underviser Amanda Salma optræder med en improviseret saidi til Aarhus Festuge 2024.

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om mavedans hos Amanda Salma – fra undervisningens opbygning til hvem der kan deltage og hvordan du tilmelder dig.